a fresh start

Nogle undrer sig sikkert over, hvor alle mine indlæg er blevet af, og svaret er ganske enkelt, at jeg har valgt at starte bloggen forfra.

Jeg var gået fuldstændig i stå med at blogge, og jeg vil gerne forklare hvorfor.

I januar 2013 fik jeg diagnosen anoreksi, fordi jeg tabte tretten kilo på meget kort tid. Jeg spiste stort set ingenting, og jeg brugte stort set hele dagen på at træne, indtil jeg rent faktisk ikke kunne stå ud af sengen længere. Jeg gik i ambulant behandling i seks måneder, hvilket bestod af kontrolvejning mindst en gang om ugen. Jeg blev afsluttet allerede i juni 2013, fordi det blev konkluderet, at jeg ikke længere havde tanker om at tabe mig, og så blev der lavet en aftale om, at jeg skulle gå til vejning ved egen læge for at sikre, at jeg stadig skulle tage på, fordi jeg stadig var undervægtig. Jeg var god til at tale min sag, og på en eller anden måde fik jeg talt mig væk fra de kontrolvejninger, og jeg kom derfor aldrig til kontrolvejning ved egen læge og fik lov til at passe mig selv igen.

Det gik okay de første par måneder, jeg spiste stadig ikke nok, men jeg tror, at jeg vedligeholdt vægten nogenlunde. Jeg ville overhovedet ikke i nærheden af nogen vægt, så jeg vejede mig ikke i de følgende måneder efter behandlingen. I takt med at jeg blev lidt presset med nogle skoleopgaver og andre ting, så fik anoreksien langsomt taget over igen. Det endte med, at jeg spiste et par stykker frugt om dagen og måske lidt salat, måske et par kyllingestrimler, måske lidt fedtfattig hytteost. Det resulterede jo selvfølgelig i, at jeg tabte mig igen. Denne gang smed jeg yderligere syv kilo. Jeg måtte en tur til samtale på ambulatoriet for spiseforstyrrelser endnu engang, og denne gang blev det besluttet, at jeg ikke kunne klare mig hjemmefra, så jeg blev indlagt på psykiatrisk sengeafsnit for børn og unge, hvor jeg tilbragte de næste tre måneder og tog syv kilo på.

Jeg blev udskrevet for lidt over en måned siden, og det var vores eget valg, da jeg var rigtig træt af at være indlagt, og jeg troede fuldt og fast på, at jeg godt kunne klare mig hjemmefra igen. Det har resulteret i, at jeg næsten har tabt tre af de kilo jeg har taget på, men jeg arbejder hårdt på at komme op i vægt igen. Jeg mangler otte kilo for at nå liiige indenfor normalområdet ifølge bmiberegning.

Mad, vægt og krop er en stor del af mit liv lige nu (forhåbentlig kan jeg slippe af med afhængigheden engang), og derfor vil min blog måske være lidt præget af det, men jeg følte bare ikke længere, at jeg ville holde det hemmeligt, fordi det ikke længere er nogen hemmelighed. Stort set alle jeg kender ved det. Men jeg vil gerne understrege, at min blog ikke direkte skal handle om min anoreksi. Jeg vil nok poste nogle indlæg om mad, opskrifter og sådan, men det gør mange andre hverdagsbloggere jo også. Jeg vil forsøge at normalisere mit forhold til mad og vægt så meget som muligt, balancere usund kost med sund kost. Jeg vil lære at spise, som jeg før har gjort, uden konstant at være bange for at tage utrolig meget på. Jeg har før spist usundt stort set hver dag, og jeg har aldrig været overvægtig. Den tankegang skal jeg meget gerne tilbage igen.

Jeg håber ikke, at nogle vil synes jeg er opmærksomhedskrævende ved at skrive dette på nogen måde. Jeg følte bare virkelig for at være hundrede procent ærlig og give en forklaring på, hvorfor bloggen i så lang tid har stået stille.